Regler for kattehold

  • Der må holdes 1 kat i bebyggelsen pr. lejlighed.

  • Katten skal være registreret i afdelingen og foreningen, og der skal betales en registreringsafgift på 100 kr.

  • Et skema til registrering af kattehold kan fås på kontoret eller hentes på sbf1.dk og afleveres i udfyldt stand på kontoret sammen med registreringsafgiften.

  • Ved færden i bebyggelsen – samt ophold på altan – skal katten være ført i sele.

  • Katten skal kastreres/steriliseres i 6-7 måneders alderen.

  • Katten skal være vaccineret mod kattesyge.

  • Grusbakken må ikke stå på altanen. Bakkens indhold skal hældes i en meget kraftig plastpose, der lukkes grundigt, før den lægges i affaldsspanden.

  • Kattehold er begrænset til private forhold. Der må ikke drives opdræt, pension eller lignende ekstraordinære samlinger af katte.

  • Konstaterer bestyrelsen, at ovennævnte regler overtrædes, vil dette medføre, at katten omgående må fjernes fra bebyggelsen. Hvis tilladelsen inddrages og beboeren fortsat holder kat, vil dette blive betragtet som misligholdelse af boligoverenskomsten.

  • Der vil ikke blive givet tilladelse til at holde kat, hvis der for dette lejemål allerede er givet tilladelse til hundehold, da det kun er tilladt enten at holde 1 kat eller 1 hund.

 

Ophævelse af tilladelse

I tilfælde af klager over katten, som er berettigede, vil tilladelsen umiddelbart blive ophævet.
 
Hvis tilladelsen til at holde kat tilbagekaldes som følge af berettigede klager, er ejeren forpligtet til omgående at sørge for, at katten fjernes fra ejendommen.

Hvis ejeren ikke retter sig efter påbuddet om at fjerne katten, betragtes dette som misligholdelse af lejekontrakten. Det betyder, at boligorganisationen kan opsige lejemålet med øjeblikkelig virkning (3 måneders opsigelse).

unsplash