Regler for hundehold

Ansøgning/Tilladelse:

Der skal ansøges minimum 14 dage før du anskaffer hunden, og tilladelsen skal gives af bestyrelsen/AAB før denne anskaffelse. Det koster 100 kr. i gebyr for oprettelse.


Et skema til registrering af hundehold kan fås på kontoret eller hentes på www.sbf1.dk og afleveres i udfyldt stand på kontoret sammen med registreringsafgiften.


Antal:

  • Der vil ikke blive givet tilladelse til at holde hund, hvis der for dette lejemål allerede er givet tilladelse til kattehold, da det kun er tilladt enten at holde 1 kat eller 1

  • Der må ikke avles på hunhundene med den konsekvens, at hvalpe fødes i ejendommen/ lejemålet. Hvis dette bliver aktuelt, skal hunden anbringes et andet sted udenfor SBF/AAB indtil hvalpene er så store, at de kan fjernes fra moren.

 

Forsikring:

Hunden skal til enhver tid være forsikret og skal være vaccineret efter gældende lovgivning, så alle eventuelle skader, som hunden direkte eller indirekte forvolder, bliver erstattet. Desuden skal forsikringsselskabets navn og policenr. opgives. Ved tilladelse til at holde hund, skal vi have oplysninger, som kan identificere hunden, såsom race, farve, alder og navn.


Ved hvalpe skal forsikring og vaccinationsattest afleveres til bestyrelsen, senest når hvalpen er 16 uger gammel.


Ved voksne hunde skal dette ske omgående.


Hundetegn:

Hunden skal altid bære halsbånd udenfor boligen. Dette skal være forsynet med hundetegn, som angiver ejerens navn og telefonnummer.


Ikke-lovlige racer:

Hunde, som er forbudt i følge lovgivningen, er også forbudt i afdelingen 121. Hunde som ikke er på listen, og som ikke er forbudt ifølge lovgivningen, er tilladt at anskaffe, hvis de ifølge Dansk kennelklub ikke bliver højere end 50 cm.


Disse hunderacer og krydsninger heraf er forbudt at holde eller have på besøg/passe:

Pitbull terrier, Tosa Inu, Amerikansk staffordshire terrier, Fila brasileiro, Dogo argentino, Amerikansk bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak, Sarplaninac.

 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk kan man finde race-reglerne under Hundeloven og holde sig opdateret om disse.


Racer som ikke anbefales:

Følgende hunderacer kan ikke anbefales, da de alle har stor tendens til gøen: Welsh Corgi Cardigan, Welsh Corgi Cardigan, Shetland Sheepdog, Pumi, Dværgschnauzer, Affenpinscher, Hollandsk Smoushond, Entlebucher Sennenhund, Foxterrier, Irsk Terrier, West Highland White Terrier, Australsk Terrier, Yorkshire Terrier, Norrbordenspids, Finsk Spids, Islandsk Fårehund, Norsk Buhund, Dansk Spids, Pomeranian, Kleinspitz, Volpino Italiano, Japansk Spids, Beagle, Basset Hound, Cavalier Kíng Charles Spaniel.


Luftning:

Hunden må ikke luftes i vores gårde, og ejeren er ansvarlig for, at hunden ikke forurener bebyggelsens trappeopgange, fortove, friarealer og grønne områder.


Hvis hunden besørger på et af ovennævnte steder, er det ejerens ansvar at fjerne hundens efterladenskaber samt at rengøre evt. opgange og gangarealer. Hvis dette ikke sker, vil ejeren blive opkrævet en afgift på 500 kr. over huslejen for rengøring.


Ingen hund må løbe frit rundt på ejendommens gårdarealer, legepladser, trapper, gange eller andre fælles lokaliteter. Det er heller ikke tilladt personer, der ikke har 100 % kontrol over hunden at medtage denne på SBF/AAB’s arealer.


Hunden må ikke medbringes på afdelingens vaskerier eller i tørrekældre.


Skader:

Skader, som en hund påfører lejemålet, vil ved fraflytning blive betragtet som misligholdelse.


Støj og gener:

Beboere, der holder hund, har pligt til at sørge for, at den ikke generer ejendommen eller øvrige beboere. Dette kan fx være: hyppig og/eller langvarig gøen, hylen eller ved lugt, hærværk, bidsk optræden osv.


Ophævelse af tilladelse:

I tilfælde af klager over hunden, som er berettigede, vil tilladelsen umiddelbart blive ophævet.

Hvis tilladelsen til at holde hund ophæves som følge af klager, der er berettigede, så er ejeren forpligtet til omgående at sørge for, at hunden fjernes fra ejendommen. Hvis ejeren ikke retter sig efter påbuddet om at fjerne hunden, betragtes dette som misligholdelse af lejekontrakten, og boligorganisationen kan opsige lejemålet med øjeblikkelig virkning (3 måneders opsigelse).

unsplash