Sporvejsfunktionærernes Boligforening

Spøttrupvej 18, kld.

2720 Vanløse

 

 

 

 

 

Referat fra ordinært medlemsmøde i Sporvejsfunktionærernes Boligforening – SBF 1 – afholdt mandag den 2. maj 2005 kl. 19.00 - 20.30.

 

Tilstede:       Der var mødt 28 personer heraf 26 var stemmeberettigede.

Følgende bestyrelsesmedlemmer var tilstede: Formand Birger Ekstrøm, kasserer Irene Christensen Orth, bestyrelsesmedlemmer Richard Weihe og Carsten Frølund.

Gæster:        Med til mødet var endvidere Yvonne Petersen (referent) fra ejendoms-

                      administrationen hos Valdal.

 

Birger Eckstrøm indledte med at byde velkommen.

 

1.         Valg af dirigent:

      Bestyrelsen foreslog Rene Clement. Dette blev enstemmigt vedtaget.

Rene Clement konstaterede at årsmødet var indkaldt rettidigt i henhold til vedtægterne. Derefter blev dagsorden læst op og det blev konstateret at punkt 5. udgik, idet der ingen indkomne forslag var modtaget.

 

1.a) Valg af stemmeudvalg:

Bord 1: Mogens Scott

Bord 2: Anita I. Matthiesen

Bord 3: Henrik L. Christensen

 

2.         Formandens beretning.

            Udover den skriftlige beretning tilføjede Birger Ekstrøm følgende:

            Sagen om køb af afdelingen som andelsboligforening.

                       

Valdal Advokatfirma har undersøgt alt i denne forbindelse og rådet til foreningen er at lægge sag mod kommunen, hvilket vil blive en bekostelig affære samtidig med, at en  stiftelse til andel vil kræve 2/3 tilslutning af beboerne. Bestyrelsen mener ikke, at denne tilslutning kunne gennemføres med den nuværende beboer sammensætning, hvorfor bestyrelsen har besluttet at dén pt. er stillet i bero.

Et alternativ til en ændring kunne være en vedtægtsændring, således at foreningen fik betegnelsen "andelsforening" i stedet for den nuværende betegnelse som "almen boligforening". Bestyrelsen arbejder videre med sagen.

 

Hoveddøre/opslagstavler. Da det i 2007 bliver lovbestemt, at der skal forefindes postkasser i opgangene i beboelses ejendomme, har bestyrelsen besluttet at opsætte disse løbende, fra nu.

 

Skraldevognens kørsel i gården. Bestyrelsen arbejder på at det forbydes da bygninger samt veje tager skade heraf, desuden var der også et hensyn at tage til de legende børn. Birger Ekstrøm henstillede samtidig til beboerne at de ligeledes holdt kørsel med privat bilen nede på et minimum.

 

Bestyrelsen efterlyste beboere til bestyrelses arbejde og oplyste, at arbejdet bestod i møde 2-3 timer én gang om måneden, samt få timer til kontorpasning i kontorets åbningstid. Der var specielt behov for et eller flere bestyrelsesmedlem med kendskab til regnskab og andre administrative opgaver, da konsekvensen ellers kan blive nedsættelse af åbningstiden på kontoret og/eller større honorar til ejendomsadministrationen.

 

            Birger Ekstrøm oplyste til sidst, at der ved Knivholtvej 16-14 er opsat en batteriopsamler.

 

3.         Regnskab

            Irene Christensen Orth gennemgik årsregnskabet for 2004. Flere af posterne blev gennemgået, regnskabet balancerer og overskuddet på kr. 98.000 henlægges.

            Der blev ikke stillet spørgsmål til regnskabet, som gik til afstemning ved håndsoprækning. Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

 

4.         Budget 2006

            Irene Christensen Orth gennemgik budgettet for 2006. Der vil på baggrund af  budgettet ske en huslejestigning på 3 % 1. januar 2006. Stigningen skyldes dels                     pristalsregulering på 2 % og dels 1 % til henlæggelser.

 

5.         Indkomne forslag

            Da der ikke var indkomne forslag udgik punktet.

 

6.         Valg.

            6.a.      Valg af formand. Birger Ekstrøm afgik efter tur (villig til genvalg).

            Bestyrelsen forslog Birger Eckstrøm. Der var ikke andre kandidater.

            Birger Eckstrøm blev genvalgt.

 

            6.b.      Valg af bestyrelsesmedlem. James Lewis afgår efter tur (ikke villig til genvalg).

            Anja Orth stillede op. Der var ikke andre kandidater.

            Anja Orth blev valgt.

 

            6.d.      Valg af suppleanter for 1 år.

            Anita Matthiesen (var afgået).

            Anne Svendsen og Klaus Vorborg stillede op. Der var ikke andre kandidater.

            Begge blev valgt.

 

            6.f.       Valg af delegerede.

            Jette L. Nielsen afgik efter tur (villig til genvalg).

            Jette L. Nielsen blev valgt.

 

7.         Eventuelt.

            Pergola:

            Mogens Scott roste det store stykke arbejde der er foretaget i gården, specielt med hensyn til pergolaen.

            Birger Ekstrøm oplyste at idet pergolaen er flyttet, vil der snarrest blive udarbejdet "ordensregler" - specielt om adfærd og støj.

            Henrik Christensen gav udtryk for, at pergolaen ikke var særlig køn og efterlyste en løsning.

            Carsten Frølund oplyste at det var muligt at lave et fast tag, men det krævede nogle undersøgelser.

            Derefter kom flere forslag til beplantning af pergolaen; roser, vinranker samt efeu blev nævnt.

                       

            Kældre, varme, el-målere.

Der blev diskuteret de ændringer der er foretaget i kældrene. Med hensyn til El-målere oplyste Richard Weihe at nøgler til de aflåste rum kan afhentes på kontoret eller hos varmemesteren.

Varme i kældrene var et ønske fra flere beboere, ikke i hvert rum, men på fællesarealerne. Der var almindelig enighed om, at et sådan tiltag ville gavne fundamenterne, bygningen, lugt og fugt samt stuelejlighederne. Bestyrelsen kunne ikke love noget, men ville forsøge at finde en løsning til gavn for alle.

 

            Grill.

Francis Bengtsson spurgte bestyrelsen om grill-projektet blev færdiggjort. Carsten Frølund tilkendegav at han gerne ville gøre det påbegyndte arbejde færdigt, men han ville på den anden side også gøre det perfekt. Bestyrelsen var tilsyneladende ikke helt enig om aftalen, som lå til grund for projektet og konkluderede, at det ville blive et punkt på næste bestyrelsesmøde.

 

Toilet.

Francis Bengtsson spurgte bestyrelsen om toilettet ved beboerrummet bliver ordnet, så det er forsvarligt. Det blev lovet af bestyrelsen.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden.

 

Birger Eckstrøm takkede for genvalget som formand for bestyrelsen.

 

 

Dirigent Rene' Clement                               Referent Yvonne Petersen